top of page

10 super Anti Age tips

Vi kan gøre rigtig meget selv for at bevare vores hud smidig og ungdommelig. Her kan du se de absolut 10 bedste.

Vand og rød te

Det kan ikke siges ofte nok og du har sikkert hørt det 1000 gange. Alligevel får de fleste mænd og kvinder ikke drukket nok vand. ´Drik gerne 1,5 – 2 ltr. dagligt ´Rød te/Rooibos te er rig på naturligt forekommende næringsstoffer og besidder bla. en afgiftende og beskyttende effekt for huden. Der er tale om anti-ældningseffekten pga. indholdet af den potente antioxidant ved navn Aspalathin, som kun findes i Rooibos. Flere studier har vist at den indeholder store mængder naturlige antioxidanter, som modvirker iltningsskader forårsaget af sol, røg og fed mad. Og så smager den helt fantastisk.

Godnat og sov godt

En god søvn er helt afgørende for dit udseende. Det er her dine celler skal genopbygges og fornys. I gennemsnit har de fleste af os brug for mindst 7 timer for at få det fulde udbytte af søvnens restituerende effekt. Får du for lidt søvn eller en dårlig søvn, bliver din hud mat og træt at se på. Rynker og furer kommer til at virke dybere og meget markante. Du har derfor brug for den gode søvn til at afspænde alle dine muskler også dem i ansigtet. Faktisk har vi 52 muskler i ansigtet som i løbet af dagen bliver trukket i den ene og anden retning af alle vores mimikker.ministrer elementer.

Dyrk ansigtsyoga og opstrammende massage

Denne kombination er vejen til et naturligt ansigtsløft. En daglig rutine på bare 10 minutter, vil styrke dit ansigts muskelfibre, forøge deres volumen, spænding og stimulere blodcirkulationen. Din hud får mere farve, bliver fastere og mindre tør eller fedtet – ubalance bliver balance. Tryk på nedestående knap for at komme til AnsigtsYoga kurset "Naturligt ansigtsløft med AnsigtsYoga".

God daglig pleje rutine

Hver dag og aften skal du rense og tilføre din hud fugt, som er altafgørende for en sund og flot hud. Huden skal være ren og have en godt fugtbalance som får fine rynker og linjer til at fremstå mindre synlige. ´Du bør et par gange om ugen bruge en effektiv eksfoliering, som vil fjerne hudens yderste lag af døde hudceller. Når disse fjernes, vil du opdage en dramatisk flottere hudstruktur, en mere ensartet hudfarve og fine linjer mindskes.

Drop smøgerne

Rygning er den hurtigste genvej til rynker. Rygning giver en kronisk betændelsestilstand, der langsomt men sikkert nedbryder cellerne. Det gælder for alle organer, men det er rygeskaderne i huden, der er umiddelbart synlige. ´Rygeophør påvirker huden relativt hurtigt, så den bliver synligt yngre med aftagende pigmentering, bedre elasticitet og færre rynker og furer. Også hudens kulør ændres idet den grå eller rødlige tone forsvinder og afløses af en lysere hudtone.

Power food

Spis fødevarer som er rige på phytokemikalier og vitaminer. De virker nemlig som antioxidanter på huden. De forebygger evt. solskader og styrker kollagenet og hudcellernes evne til at afgifte sig selv. ´Gode kilder, som især styrker hudens bindevæv er f.eks. : røde druer, broccoli, kål, spinat, agurk, ingefær, citrusfrugter, gulerod, tomat, vandmelon og granatæble.

Spis bær

Effekt: Opbygger huden og styrker dens elasticitet. Derfor er det godt: Bær indeholder mange antioxidanter, som er med til at gendanne og opbygge huden efter dagligt slid og den forurening, vi hele tiden udsættes for. Antioxidanter sidder i skaldelene, og især bær har meget skal i forhold til deres størrelse. Bær indeholder ud over antioxidanterne også meget C-vitamin. C-vitamin fremmer dannelsen af kollagen, der har betydning for hudens elasticitet og styrke. Derfor er f.eks. en bærsmoothie en rigtig god snack, når du vil din hud det bedste og gerne vil holde den pæn og elastisk.

Fedt

Du har brug for fedt for at opretholde en naturlig hormonbalance og fornyelse af cellerne i huden. Får du for lidt fedt, bliver huden træt og udmattet, bliver tør og krakelerer. Rynkerne fremprovokeres. Det er dog ikke helt lige meget hvilket fedt, du spiser. Det skal være de rigtige fedtstoffer som giver dig en super hudbarriere. Det er tale om 3 typer fedt: ´Flerumættet fedt som omega 3,6,7 og 9, som du bla. finder i fiskeolie, fede fisk, frø og kerner. ´Monoumættet fedt fra bla. mandler, avokado, oliven- og nøddeolier. ´Mættet fedt fra bla. fløde, smør og kokosolie. ´ Dog er det vigtigt at du indtager mest af det flerumættede og monoumættede fedt. Du kan evt. tage et dagligt tilskud af fiskeolie og en god olie, der indeholder omega 3,6 og 9.

Motion

Sved er den reneste skønhedseliksir. Når pulsen er oppe og du sveder, styrker du dine muskler, din forbrænding, dit stofskifte og din hormonelle balance. Øget puls giver også øget blodgennemstrømning i huden, hvilket betyder, at du får mere ilt til huden og hurtigere får fjernet affaldsstoffer. Prøv engang at se dig selv i spejlet, når du har trænet – din hud stråler, du har glød i øjnene, og kroppen er træt på den fede måde. Kombiner evt. med en god omgang saunagus/infrarød sauna, som de fleste svømmehaller og badeanstalter tilbyder i dag.

Solfaktor eller solhat

Solen er skøn, dejlig … helt igennem fantastisk og på mange områder essentiel til vores velbefindende men når det så er sagt, så er den desværre også NR. 1 årsag til rynker og tidlig ældning af huden. Årsagen er solens skadelige UV-stråler, som nedbryder hudens naturlige sunde stoffer. Den ødelægger hudens struktur og forårsager pigmentforandringer. Så på med solfaktor eller en smart solhat.

Please reload

bottom of page